Festlig dahl

Dahl er bla. populært i Indien og kan varieres i det uendelige, denne er en McDougal version (side 269 “The Starch Solution”, John og Mary McDougall), den her er god til den store sult og hvis det er en kold dag.

4 store portioner

Ingredienser:
1 stort løg, fint hakket
2 fed hvidløg
1,5 tsk ingefær, revet
0,5-1 tsk røget paprika (fås i feks føtex, bilka, større supermarkeder)
0,5 tsk spidskommen
0,25 tsk stødt koriander
friskkværnet sort peber
2,5 dl røde linser
1 dåse kikærter, drænet og skyllet
3,5 dl mosede tomater (urtekram glasflaske)
ca 5 dl groft skårne kartofler, gerne faste eks aspargeskartofler
1 spsk frisk citronsaft
1 tsk sambal oelek
ca 5 dl frisk spinat, grønkål eller bladbede groft hakket
havsalt hvis ønsket

1) Kom ca 0,5 dl vand i en stor suppegryde, tilføj løg og hvidløg og sauter ved middel varme, rør jævnligt indtil løgene er bløde, ca 5 min.

2) Tilføj ingefær, røget paprika,  spidskommen,  koriander og peber.

3) Kom linser, kikærter, tomater, kartofler og 7 dl vand i gryden og bring i kog, reducer herefter varmen, så det simrer, læg låg på og lad det simre ca 50 min til linserne er møre.

4) Tilsæt citronsaft, sambal oelek og bladgrønt, kog yderligere 5-7 min til bladgrønt er mørt.

5) Smag til med salt, peber, evt mere citronsaft eller sambal oelek, server rygende varm.